FOREDRAG

Ønsker din virksomhed/organisation mere information om et liv med sunde vaner?

Jeg tilbyder at holde skræddersyede foredrag med udgangspunkt i at inspirere til sunde vaner både for individet og for grupper. Foredragene kan tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som organisationen oplever, eller kan være af generel karakter.

Eksempler på foredrag er:

  • Bevidsthed – hvordan opnår vi større bevidsthed, og hvad giver det os?
  • Sund livsstil – hvordan kan vi få en sundere livsstil mht. kost, motion og sjæl?
  • Samarbejde og gruppedynamikker – hvordan opnår en gruppe bedre samarbejde til gavn både for medarbejdere og virksomhed?

Kontakt mig for en dialog om jeres behov og ønsker til et eventuelt foredrag.

Pris:

Prisen afhænger af antallet af deltagere og varigheden af foredraget. Typisk mellem 3.000,- og 6.000,-

Konkret tilbud udarbejdes forud for samarbejde.

 

MEDITATION

Formål:

Formålet med ”Introduktion til meditation” er at skabe fundamentet for en større indre ro, mindre stress og mere velvære i hverdagen for alle deltagerne.

Gennem introduktionen får deltagerne gennemgået de bærende principper bag meditation, og i løbet af introduktionen guides deltagerne gennem to meget forskellige typer af meditationer. Deltagerne får kendskab til metoden bag, får introduktion til forskellige typer af meditationer og får de gavnlige effekter, som meditationen giver.

Efter introduktionen vil deltagerne have et større kendskab til meditation, de kan gennemføre meditation på egen hånd og vil mere oplyst kunne til- og fravælge forskellige typer af meditationsforløb, der kan bringe deltagerne endnu nærmere netop det, der er deres individuelle mål med meditationen.

Meditation har en række gavnlige effekter herunder:

  • Skaber en dyb indre ro i en travl hverdag
  • Forbedrer evnerne markant i forhold til at håndtere stress
  • Forøger den generelle fysiske og psykiske velvære betragteligt
  • Styrker immunforsvaret og dermed modstandskraften overfor forskellige sygdomme
  • Forbedrer nattesøvnen og dermed måske også reducerer søvnbehovet
  • Forøger graden af nærvær og mental klarhed i løbet af dagen
  • Forøger indlæringsevnerne og forbedre hukommelsen

 

Indhold:

1. aften – 2,5 timer

Kort runde blandt alle deltagere: Hvorfor er jeg med, og hvad ønsker deltageren af forløbet?

Brug din hjerne: Kort øvelse til at mærke forskellen mellem anvendelse af hhv. højre og venstre hjernehalvdel

Introduktion til meditation:

  • Hvad vil det sige at meditere?
  • Hvad skal der til for at meditere?
  • Hvor længe skal vi meditere?
  • Findes der en dårlig meditation?
  • Hvad betyder bevidsthed/nærvær

1. meditation: Guidet meditation: Meditation baseret på mødet med vores skyggeside (40-45 min.)

Opsamling og hvordan kommer jeg videre med denne meditation?

 

2. aften – 2 timer

Opsamling fra sidste gang

Introduktion til åndedrætsmeditation

1. meditation: Åndedrætsmeditation (25 min)

2. meditation: Meditation på lys (35-40 min)

Opsamling og hvordan kommer jeg videre med meditation?

 

Pris:

2.500,- kr. pr. hold

2 meditationsaftener: 4,5 timer i alt.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *